Hjørring Veteranklub

Afholdte Arrangementer.

Øst Vendsyssel rundt.

Søndag d. 18 august var der tur Øst Vendsyssel rundt.

Vi var 12 biler der skulle køre Øst Vendsyssel rundt. Vi mødtes ved rundkørselen i Sindal. Da alle var mødt op, trillede vi ad små veje til Sæby, hvor vi tog holdt ved Mini Landsbyen. Her spiste vi vores medbragte rundstykker. Da vi igen var klar, kørte vi lige en tur omkring Sæby havn. Hvor der kunne besørges inden turen gik videre. Vi trillede ad Solsbækvejen mod syd. Her havde vi en kedelig oplevelse, vores gode ven Poul Schøtt blev dårlig og  bragt til Ålborg sygehus, i ambulance. Poul skulle efter forlydende have det godt. Vi sender vores varmeste hilsner til Poul og Anni.

Turen fortsatte mod syd, hvor vi gjorde holdt ved Aså havn. Da alle igen var samlet, kørte vi mod Hals, hvor vi tog færgen over Limfjorden til Egense. Her gjorde vi holdt ved Købmand Hanne, spiste vores medbragte madpakke, Hanne var vært for øl og vand. Vi nåede lige at blive færdig med at spise, før Vor Herre åbnede for sluserne, det ikke bare regnede, nej det stod ned i tove. Da regnen stilnede lidt af, besluttede vi os for at køre videre mod Øster Hurup. Men nej regnen fortsatte, og da ikke alle biler var helt tætte for regn, besluttede vi os for, at vende kajakken, for igen at besøge Hanne, som havde lavet kaffe og bagt kage. Da vi havde nydt kaffen og kagen, begav vi os igen nordpå, til færgen. Vi kom desværre ikke over i samlet flok, så der var nogen der blev væk for hinanden. Nogen havde også valgt at ta lige hjem derfra. Vi var dog 7 biler der mødtes ved Dronninglund slot, hvor vi fik en forfriskning, pigerne valgte at gå i slotskirken for at få lidt syndsforladelse, om de fik det, melder historien ikke noget om. Her efter blev der sagt pænt farvel og vi kørte hver til sit.

Vi siger stor tak til Hanne, for en varm modtagelse og for god forplejning.

Julehygge og pakkespil.

Det var så sidste arrengement i år.

Vi var 22 personer til en gang julehygge og efterfølgende pakkespil.

Der blev gået til den under pakkespillet, tror kun der var 1, der ikke fik pakker med sig hjem.

Tur til Kulturparken i Hune.

Lørdag den 1 december, var vi 17 personer der mødtes ved klubhuset i Astrup.

Da vi alle var samlet, kørte vi til Pandrup, hvor vi kikkede indenfor i det store indendørs kræmmermarked. 

Herefter kørte vi til Hune, hvor vi havde lidt besvær, med at finde pakering, da der var mange andre end os, der havde fået den ide, at besøge Kulturparken denne Lørdag.

Vi fandt dog pakering forskellige steder i byen.

Dem der først kom ind bestilte heldigvis bor, til os alle i Cafeen.

Vi startede med at gå rundt i parken, for at se, den fantastiske juleudsmykning de havde.

Efter turen rundt i parken, kom vi til buffeen, og der var ingen der blev snydt, der var alt hvad man kunne tænke sig, af forskelligt julemad. Der var enkelte, jeg nævner ingen navne, der var ude og hente op til 7 gange.

Efter at vi havde spist, sagde vi pænt farvel til hinanden, og kørte hver til sit, med en stor oplevelse rigere.

Heldagstur til Godthåb Hammerværk.

En hyggelig og spændende tur til Godthåb Hammerværk.

Fem biler var tilmældt denne tur.

Efter lidt bøvl med gpsen ude i Godthåb fandt vi til sidst Hammerværket. Vi startede med at spise vores medbragte rundstykker, ved siden af søen.

Efter en lille dram og rundstykker, blev vi hentet af en af de frivillige, som arbejder på Hammerværket. Han fortale om Hammerværkets historie og viste os rundt. I værkstedet blev Torbinen, som driver alle maskiner, startet op. Ole David fik fornøjelsen af at åbne for vandet.

Manden som jeg ikke husker navnet på, startede flere af maskinerne op for at demonstre hvordan de virkede. På det tidspungt var damerne forduftet, de havde ikke den store interresse i alt det mekanik, og larm. 

Efter rundvisningen, spiste vi vores medbrakte madpakker i Cafeen.

Da vi havde spist aftalte vi at aflægge kridtgraven ved Rørdal et besøg. Ole og Finn skulle vise vej, for de havde været der før. Jeg skal love for at de vidste hvor kridtgraven lå. Vi blev kørt rundt i det gamle Hasseris i lang tid, inden de opgav, og vi andre overtog. Vi fandt kridtgraven, et imponerende sted. Vi udvekslede lidt historier, fik en øl, satte en buster på Johns Mustang, der var kørt tør, for strøm. Herefter sluttede vi dagens arrangement, og kørte hjemover.

Bagagerums marked Astrup

Der var truende skyer, på himlen hele dagen, men vi var heldig, at regnen drev lige uden om Astrup.

Vi startede med rundstykker i klubhuset. Der var fint fremmøde af medlemmerne. Der kom også nogle nye gamle biler forbi, og enkelte blev meldt ind i Hjørring Veteran Klub. 

Så en rigtig fin dag i Astrup.

Årlige grillfest.

Igen i år, var vi ude og køre en tur, inden grillfesten i klubhuset.

Vi mødtes hos Erling Christensen Møbler Hørmsted. Da alle var mødt 13 bilen, kørte vi af små veje til Tornby, hvor vi skulle besøge Yxengården, et meget fint tilholdsted for udsatte unge og ældre.

Vi blev modtaget af Morten, en rar gammel Viking, som er en af stedets hjælpere. Vi startede med at indtage vores medbragte kaffe og overdådige kagebord.

Efter kaffen var der tid til, at Morten viste rundt og fortalte om alle projekterne der bliver lavet på stedet. Fantastisk, at der findes steder som dette, der tager sig af unge mennesker som ikke lige passer ind andre steder.

Efter en medlevende rundvisning, af Morten, kørte vi til Astrup, hvor vi hyggede os med Helstigt pattegris. Efter kaffen var der hyggelig samvær resten af aftenen.

Tversted Marked.

Som altid når klubben er på tur, hyggeligt selv om der var koldt og regnede.

Godt at Finn havde et stort telt med, hvor vi kunne sidde i læ.

Den årlige Skagenstur.

Atter en vellykket tur til Skagen. Til denne tur var der mødt 13 biler op. 

Vi samledes ved p. pladsen i Jerup. Da alle var mødt op, kørte vi i samlet flok, videre mod Skagen. Undervejs til Skagen, tog vi holdt, ved rastepladsen ved Bunken, hvor vi drak kaffe og spiste vores medbragte rundstykker. Efter dette rast kørte vi til Skagen, hvor vi samledes ved Ole ?, Han har en fin gammel Scania V8 Trækker fra midten af 1970. Ole havde samlet nogle af sine venner, som var kommet med deres Veteran lastbiler. Hyggeligt møde med meget snak, om gamle lastbiler og vores veteranbiler.

Senere kørte vi en tur rundt i Skagen, hvor vi vagte meget opmærksomhed, med vores gamle biler. Der var rast på havnen, hvor pigerne kunne få stillet lysten til at shoppe. 

Efter havnen kørte vi igen ud til Ole, hvor Karstens far var kommet med kage til kaffen.

Da der var drukket kaffe, var der tid til at sige farvel, for denne gang, og jeg tror alle havde haft en god dag, med vennerne fra Hjørring Veteranklub.

Sommerstart i Ålbæk.

Tidligere prisvinder Ole og Grethe med deres Morris Minor.

Som sædvanelig var vi med til sommerstart i Ålbæk. Hjørring Veteran Klub var igen rigt repressenteret. Der var ikke ret godt vejr. Stor tak til Jørgen Buus, for at ha sat et stort telt op, hvor vi kunne være i tørvejr. Det dårlige vejr var desværre med til, at mange biler kørte hjem, før der var premie overrækkelse. Så vi ved ikke, om der var nogen fra klubben der fik pris.

En stor tak til Ålbæk handelstandsforening for det fine arrangement. Vi vil helt sikkert komme igen næste år, og håber på bedre vejr.

Kalumgaarden Museum

Onsdag d. 14 Juni.

Vi mødtes ved klubhuset i Astrup, der var 10 køretøjer mødt op.

Vi kørte i samlede flok til Lis og Jørn Larsen i Brønderslev. De driver landbrug og har en stor pasion for gamle biler, traktorer, motorcykler, knallerter plus mange andre ting. Det blev en kæmpe oplevelse, der var ikke mange, der havde forestillet sig at der her i Nordjylland fantes så stor en samling, selv Egeskov på Fyn blegner i det Lis og Jørn har samlet. Jørn havde en særlig kærlighed til gamle Volvo er, ikke så mærkeligt han har en fortid som værkfører hos Lennert Karlborg Volvo i Hjørring. Vi sluttede aftenen af med kaffe og kringle i en hyggelig stue på gården.

En stor tak til Lis og Jørn for en uforglemmelig rundvisning.

Hjørring Historiske Museum.

Mandag d. 5-5 2017.

På denne tur til Hjørring Historiske Museum var vi 10 biler mødt op.

Vi havde en hyggelig dag, der var kaffe og kage, frisk fadøl på anlæget, og kæmpe pølser på grillen.

Tur til Dansk-vandpolering. Brønderslev

Denne aften mødtes vi ved klubhuset i Astrup.

Vi kørte i samlede flok 9 biler, til Brønderslev hvor vi besøgte Patrick der har startet Dansk vandpolering. Patrick viste os hvordan mange forskellige emner kunne vandpoleres. Det var lige fra aluminium til plastik. Inponerende resultat, en kaburator blev som ny, både indvendig som udvendig. Et plastikspejl blev som ny efter en tur i vandpoleringsmaskinen.

En stor tak til Patrick for den fine fremvisning.

Det er ikke sidste gang Patrick får besøg af folk fra Hjørring Veteran Klub. 

Aftentur til Skallerup

Onsdag d. 3 maj var der aftentur til Skallerup. 

Der var mødt 26 personer op på denne solbeskinnede aften. Turen gik af stille og snørklede veje til Skallerup, hvor Steen og Lisbeth ventede på os. Vi stillede bilerne på parkeringspladsen og gik de få meter til flygtningemuseet, hvor vi fik et meget spændende foredrag af stedets museumsdirektør, hvis navn jeg ikke husker. Efter foredraget og rundvisning på museet gik vi tilbage til bilerne, hvor der var en fantastisk solnedgang over vesterhavet.

Som altid hvor vi kommer med vores flotte biler, var der mange beundrende blikke. Nogle turister helt fra Rusland bla. 

Efter den smukke solnedgang på parkeringspladsen, kørte vi til madpakkehuset i Lønstrup, hvor vi fik kaffe og dejlig kage som Lisbeth havde bagt.

Stor tak til Steen og Lisbeth for tilrettelæggelse af denne skønne tur.

Spis sammen aften i klubhuset.

Onsdag d. 5 april.

Endnu et vellykket arrangement i klubben.

Denne aften var der mødt 26 personer op, til spis sammen aften.

Menuen stod på stegt flæsk og persillesovs. Ikke et øje var tørt, der var ikke sparret på flæsket, mindst 20 st. per mand.

En stor tak til Anni og Poul for dejlig mad.