Jeg fik min første Volvo den 6 December 1968. Det var en Volvo 145 årgang 1969, det var dengang den eneste i Hjørring på sorte nummerplader. Der kørte en mere, men den var på "papegøjeplader" - dvs. med
afblændede sideruder. Den blev indregistreret på grænsenummerplader, idet at jeg var hjemme på ferie fra Grønland. Prisen var 21.113 kr. ialt med moms og leveringsomkostninger. Bilen var ny og jeg var 24 år dengang.
Tre måneder senere var jeg nød til yderlig at betale 18.000 kr. Idet at jeg besluttede ikke at vende tilbage til Grønland. To et halvt år senere blev den byttet ud med en ny Volvo 142 årgang 1971. Prisen dengang var 39.878
kr. ialt og bytteprisen var 8.300 kr. Så kom energikrisen i 1973 - 1974 ingen kørsel om søndagen og ingen udflugter. Benzinslugeren blev byttet ud med en Datsun Coupe, og igen til en Volvo 242 og et par Volvo Amazoner. Den ene kom ud at
køre, den anden satte jeg andet tag på fordi tagrenderne var meget rustne. Pludselig opdagede jeg så at den bil, der havde fået nyt tag svejset på, sammen med dørstolper og en del af torpedopladen havde 2 stelnumre. Den
blev hurtigst muligt byttet væk med en Volvo Amazon årgang 1962. Prisen var 10.000 kr. i bytte.
Så i 1996 stod der nede i Ringkøbing en Volvo 210 med lad. Den var ikke særlig køn, især ladet var noget klampværk.
Lene og jeg kørte ned i Amazonen og en autotrailer på slæb. Vi fik 210'eren på ladet, papirerne kunne han ikke finde og nøglen heller ikke. Jeg Betalte 25.000 for den, for jeg ville have den og Lene skældte ud. Men papirene
og nøglen kom godt nok et par dage senere. Der blev lavet nyt lad på den, og på et tidspunkt osse noget rust og to andre døre. Og endelig blev den osse malet. Vi kørte mange og lange ture i den, også med campingsvogn
på slæb. Det tog en hel dag at komme hjem fra Lolland. Det er rimelig hårdt at sidde bag rattet en hel dag uden servostyring, med nogle viskere der ikke kørte særlig hurtig når det regnede ned i stænger. Der var også
meget resonans i den, da den jo var bygget som Pick-up.
Det der med at den var ombygget, fik den jo en del pokaler for. Nærmere talt 15 styk, alligevel besluttede jeg at nu ville jeg prøve noget nyt og mere moderne. Derfor er det nu blevet
til en Volvo 142 som jeg jo havde i 1971. Så efter ca. 40 år er jeg vendt tilbage til hvor jeg startede, og sikke en forandring i forhold til en Volvo 210. Nu er det jo godt nok en Grand Deluxe jeg har, og den har 124 heste. Hvor 210'eren vist
nok kun havde 85 heste. Så for at afslutte den her historie, har jeg besluttet at jeg vil vende helt tilbage til min fortid. Jeg vil have en Volvo 145, vi gider nemlig ikke at slæbe rundt på campingsvognen mere. Derfor skal det være
en 145, den er nemlig så lang at man kan sove bag i den.
Karsten Tveden.